Qerro's mindeside
HVIL I FRED!

Vores elskede Qerro har fået fred!
* 11. juli 2003
V 9. marts 2011

Tak for mange dejlige oplevelser

Du vil altid være i vores hjerter
Qerro - navnet vender vi tilbage til - blev født den 11. juli 2003 hos Kennel Junis i Herlev.

Vi havde i lang tid snakket om at vi ville have en hund, men de første to gange vi henvendte os til en kennel, lykkedes det ikke at få en hvalp. Langt om længe fik vi så kontakt til Kennel Junis, hvor Anni og hendes mand lever med mange skønne hunde. Vi ringede derud og fik en aftale om at møde dem. Da mødet gik godt og vi kunne se på hundene at de trivedes supergodt, var vi ikke i tvivl om at vi gerne ville have en hvalp fra det næste kuld.

Vi havde sat os for at det helst skulle være en sort hanhund, men skæbnen ville at vi fik en gul i stedet og det har vi bestemt ikke fortrudt.

Da vi troede at vi skulle have en sort, havde vi efter en del overvejelser fundet frem til navnet "Qerni", som er en slags kælenavn for det Grønlandske udtryk for "den sorte".

Da vi så fandt ud af at, vi ikke kunne få en sort, kunne vi jo ikke så godt bruge det navn, men vi fandt ud af, at starten - altså Qer - lød ret godt. Vi gik så og rodede med alle mulige mærkelige navne som for eksempel Qerni, Qerso, Qerto og så videre. Enden på det hele blev Qerro (Det udtales som K).

Mens han var hvalp var vi ude på kennelen hver weekend og se de dejlige små hvalpe. Vi havde med det samme et godt øje til ham, fordi ham var næsten kridhvid og så havde han simpelthen det sødeste ansigt.

Vi kunne ikke få lov til at vælge før hvalpene var 6 uger gamle, så ventetiden var lang. Heldigvis fik vi valget mellem ham vi har nu (han er forresten "døbt" Herbie fra kennelen) og en anden. Vi var jublende glade fordi det betød at vi kunne få ham vi havde haft kig på hele tiden.

Vi hentede ham den 5. september 2003, da han var 8 uger og 1 dag gammel.

I efteråret 2008 begyndte han at tisse og drikke utrolig meget, så vi kørte til dyrlægen - Diagnosen var sukkersyge.
Det betød at vi skulle give ham en sprøjte med insulin hver dag efter han havde spist. Vi skulle selvfølgelig også passe meget på med hvad han spiste, for ellers kunne der let komme "uorden" i hans insulin. Men det gik fint for han var meget glad for agurker og gulerødder og dem måtte han få alt hvad han gad af, da de ikke betød noget for insulinen.

I juni 2010 havde han en mindre hjerneblødning, som betød at han gik meget skævt og faktisk væltede nogle gange. Det rettede sig meget, så han levede et fornuftigt og værdigt liv. Der var selvfølgelig dårlige dage, men heldigvis flest gode. Okay, han havde ikke lyst til at gå så langt mere, men det betød jo heller ikke så meget, når bare han ellers var glad og tilfreds.

Onsdag d. 9. marts 2011 var det sidste gang vi kørte til dyrlægen med ham. I ugerne inden var han desværre blevet dårligere og dårligere. Han kunne nogen gange ikke rigtig kende os og hørte ikke når vi kom hjem, han var blevet mere og mere "utæt", så fredag d. 4. marts tog vi en snak da Jan kom hjem fra arbejde og besluttede at nu skulle det være. De sidste fem dage i hans liv hyggede vi så meget med ham som muligt, og som du vil kunne se på hans galleriside, fik han da også nogle gode sidste dage.

Nogle dage efter at han var væk, skrev Jan et lille stykke poesi, eller hvad man nu skal kalde det.
Det hedder "Ingen" og her er det. Tak fordi du tog dig tid til at læse om vores dejlige store Qerro.
INGEN.

Der er så tomt.
Ingen der ruller sig i sneen.
Ingen der fylder hele sofaen.
Ingen der slikker mig i hele hovedet.
Ingen der hopper ned i alle vandhullerne.
Ingen der logrer glad når man kommer hjem.
Ingen der jager de store fede skovduer i haven.
Ingen der sidder og tigger kaffe med fløde ved bordet.
Ingen der hopper op i sengen og lægger sig under dynen.
Ingen der lægger sig med hovedet i mit skød for at blive nusset.
Ingen der tømmer sin vandskål bare for at komme hurtigt ud igen.
Ingen der ligger under middagsbordet og venter på at jeg taber noget.
Ingen...
Jeg savner dig min elskede hund.

Hvil i fred.