Vores hund
Her på siden vil vi gerne fortælle dig om vores hund.

Vores første hund - Qerro - kan du læse mere om på hans egen mindeside, ligesom der er en hel side med nogle dejlige billeder af ham.

Her på siden vil vi koncentrere os om vores nye hvalp, som er blevet født d. 24. april 2011.

Han hedder Maro, som betyder brun på Rumænsk.
Vi hentede ham søndag d. 19. juni, hvor han var nøjagtig 8 uger gammel.

Video'erne kan gøres store ved at klikke på dem mens de afspiller.
De to billeder herunder, er taget af Anni og Flemming fra kennel Junis da hvalpene kun var to dage gamle
Denne video er fra vores første besøg da hvalpene kun var 2 uger gamle. De har kun lige akkurat fået øjne - et par af dem mangler endda stadig at kunne se.
Søndag d. 15. maj.
Hvalpene er nu blevet 3 uger.

Læg mærke til hvor meget der er sket på bare en uge.
Så er Maro og de andre blevet 4 uger gamle.

Det er første dag hvor de er udenfor det værelse hvor de er blevet født.
Så er de dejlige små hvalpe blevet 5 uger gamle - det er utroligt så stærkt det går.
På disse to klip er det
kun Maro og hans bror.

Videoen til højre er mest fokuseret på en hvalp - det er fordi det er vores Maro.
Hvis du vil se flere billeder af ham, så kig ind i gallerierne.
Maro og resten af kuldet
er nu 6 uger gamle.

Videoen er optaget
søndag d. 5. juni 2011
Søndag d. 12. juni.
Hvalpene er nu blevet 7 uger.

Vi skal hente ham hjem næste søndag.
MARO'S OPLEVELSER

Her vil vi skrive om Maro's oplevelser på godt og ondt, så klik ind fra tid til anden og følg med i hans liv.

Der kommer selvfølgelig masser af billeder i hans gallerier - så husk at kigge på dem.
Søndag d. 19. juni 2011.
Dagen var nok den "værste" dag i Maro's liv - han har oplevet mere end på nogen anden dag. Han er blevet taget fra sin mor og sine søskende og er kommet til et helt nyt sted. Han har kørt i bil for første gang og haft snor på for første gang.
Samtidig med at det halve af ejendommen har hilst på ham i løbet af dagen.

Kort og godt - en dag med MANGE nye indtryk som jo nok kan virke forvirrende på en lille 8 uger gammel "baby".

Maro har klaret det hele rigtig fint, men vi kunne godt se at det måske havde været lige i overkanten, for han var godt nok træt om aftenen. Men det er gået super fint, ganske få uheld på gulvet og vi var kun oppe en gang om natten med ham.

Tirsdag d. 21. juni 2011.
Endnu en dejlig dag med masser af hvalpe "ballade". Maro er blevet god til at lave bagholdsangreb, hvis vi sidder i sofaen. Pludselig sniger han sig op bag ved os og begynder at nappe os i ørene eller hovedbunden - frækkert.
Han er allerede så småt ved at lære at han skal gå udenfor når han skal lave noget. Men selvfølgelig skal vi holde øje med ham.

Onsdag d. 22. juni 2011.
Vi er meget forsigtigt begyndt at træne lidt med ham. Idag har det været "sit" og det bliver vi så ved med indtil han kan det.
Til at starte med sagde vi ordet lige i det øjeblik hvor han selv slog bagdelen i gulvet og gav ham en godbid hver gang.
Hen på eftermiddagen prøvede Jan for sjov at se om han måske kunne - og det lykkedes.
På videoen herunder kan du selv bedømme om Jan har gjort det godt nok, sammen med Maro.
Det var lidt svært at optage samtidig med at træne, men det giver i hvert tilfælde en ide.
Lige som på de øvrige videoer på siden kan du gøre den stor ved at klikke på den mens den afspiller.
Fredag d. 24. juni 2011.
Igen en dejlig dag hvor han som sædvanlig har fuld fart på.
Mens Peter var ude og køre en lille tur i bilen, tog Jan en kort tur med Maro på Peter's el-scooter.
Det gik rigtig fint, Maro sad og kiggede ud over det hele mens Jan kørte med ham. Selvfølgelig var der nogen gange hvor han prøvede at hoppe af i farten (kørte kun med 3 km/t), men Jan havde godt fat i halsbåndet så der ikke kunne ske noget.

Lørdag d. 25. juni 2011.
Idag havde vi valgt at invitere gæster for første gang siden vi fik ham hjem. Det var Peter's far og hans veninde Jytte - de er begge vant til hunde og har også været med ude på kennelen da han var derude.
Det gik SUPER FINT! Han var glad og livlig, og skulle selvfølgelig forsøge sig med de sædvanlige narrestreger, men ingen problemer over hovedet. Det tegner rigtig godt :-)

Søndag d. 26. juni 2011.
Idag er været en slappe-af-dag.
Vi lader ham helst lege så meget som muligt selv, uden at vi er med i legen og han er rigtig god til at beskæftige sig selv.
Ind imellem træner vi selvfølgelig stadig med ham, men kun ganske kort tid af gangen, så han ikke bliver for træt.
Vi prøvede at krydse vejen udenfor bebyggelsen for første gang idag (mens der ikke var nogen biler) og det gik fint.
Vi tror ikke der går så længe før han går pænt i snor.
Her kommer så en kort opsummering af Maro's oplevelser gennem gennem det seneste års tid.

Da Maro var ca. 4½ måned gammel fik han en skade på det ene bagben. Det skete da han hoppede op af en anden hund for at hilse. Halvanden uge i snor 24 timer i døgnet - han måtte INTET. Lige i det tilfælde var Jan godt nok glad for at han ikke havde arbejde. For det gjorde at vi havde tiden til at gøre som vores dyrlæge sagde. Han har ikke fået mén efter episoden.

Omkring 5½ måned gammel syntes han da lige, han skulle forsøge at spise en halvdød hveps - resultat, en tur til dyrlægen på en lørdag aften med en pris på ca. 2200 Kr. Det er i sådan nogle tilfælde vi er lykkelige for at vi har ham sygeforsikret.

Han har også lige klaret følgende:
- at få en gren i øjet, igen til dyrlægen, heldigvis ingen varig skade.
- En ret slemt skåret trædepude (hader folk som smider flasker i naturen og på vejene)
- Nogle gange med infektion fordi han æder alt muligt han ikke skal.

Alt i alt kan man vel sige at han er en lille uheldig hund, eller også er han bare ALT for aktiv :-)

Lad os lige nævne nogle af de mere underholdende episoder vi har haft med ham indtil videre:
- Han jagter katte i vores have - den ene gang endte det med at katten sad oppe i et træ og hvæsede af ham.
- Han jager fugle - eller rettere sagt - han forsøger - for han fanger dem aldrig.
Han er stadig ikke supergod til at gå i snor, men det bliver bedre og bedre. Vi træner med ham hver eneste dag, for vi vil jo gerne have at han kan gå med andre end os selv, hvis nu vi skal nogen steder.

Hans sidste nye stunt er at han - ved et uheld - fik brækket to fingre på Peter. Peter var så uheldig at få snoren viklet rundt om fingrene i samme øjeblik som Maro valgte at spæne fremad.

Resultatet var en tur på skadestuen og efterfølgende en operation, så Peter render rundt med gips frem til den 10. august.