Vores liv
Lad os kigge lidt på hvem vi er, hver for sig.

Vi starter med Peter.
Han er førtidspensionist på grund af at han har været hivsmittet siden 1987 og fik diagnosen AIDS i 1994. På det tidspunkt var han ikke meget værd, men forbedret medicin gennem årene, har gjort at han idag lever et stort set normalt liv. Det eneste der virkelig har ramt ham er, at han har fået nervebetændelse i sine ben, hvilket betyder at han ikke går så godt mere. Desværre betyder det også at han har ondt i benene så snart vejret er for koldt.
I januar 2010 har han været inde og få en ballonudviddelse i begge sider af lysken og er i øvrigt holdt op med at ryge.

Tiden går meget med computeren, hvor han har mange gode venner på bl.a. Facebook. Selvfølgelig deltager han også i at holde huset og passe vores hund.

Alt i alt må man sige at han - efter omstændighederne - har det godt.
Som han selv siger "Ukrudt forgår ikke så let"

Peters familie er ret stor, men vi ser dem ikke helt så tit som vi egentlig gerne ville. Det skyldes at vi allesammen har alt for travlt i hverdagen. Når vi ses, er det til gengæld altid super hyggeligt. Den allernærmeste familie ser vi dog lidt oftere end resten. Specielt Peters far ser vi ret jævnligt, da han kun bor ca. 5 minutter fra os.

Lad os så kigge lidt på Jan.
Jan var indtil efteråret 2009 ansat som souschef på en stor tankstation, men blev sagt op på grund af nedskæringer. Så var han en tur forbi den lokale brugs, men det gik ikke rigtigt, da kemien mellem ham og hans nærmeste chef ikke var der. Så var der en souschef stilling på en anden tank, men da der kom nu distriktschef der, blev han sagt op. I øjeblikket er Jan ansat I Bilka i Hillerød på udleveringslageret.

Når han er hjemme bruges tiden på computeren, med at gå ture med hunden, læse om områdets lokalhistorie, gamle tog og sporvogne, samt at passe huset og Peter. Det sidste nye er ay han er begyndt at fotografere igen.

En af vores store fælles interesser er film - det kan du læse meget mere om på siden "vores film"